Ergonomiske køkkenknive
Ergonomiske køkkenknive til brød, kød og frugt.
Navnet ergonomisk køkkenkniv kommer af 2 ting, som er specielle i forhold til de almindelige køkkenknive. For det første er de ergonomiske køkkenknive vinklede, som medvirker til at aflaste brugerens brug af køkkenkniven, idet hånden ikke skal vinkles så meget. For det andet er de fleste af de ergonomiske knive monteret med et ergonomisk og fortykket greb, som gør det lettere for brugere at holde om håndtaget på køkkenkniven.
Ergonomiske køkkenknive kan med fordel bruges af alle uanset om man har begrænsede kræfter og ressourcer i hænder, arme og skuldre eller ej.
Vi har markedets største sortiment af ergonomiske køkkenknive med forskellige udformninger til brød, kød og frugt-og grønt. Så hvis du har nedsatte kræfter og funktionsevner i fingre, hænder og arme, så kan du sikkert finde en ergonomisk køkkenkniv, som passer til dit behov. Det er jo en kendt sag, at man med alderen jo får flere fysiske udfordringer. Vi har rigtig mange, som besøger vores fysiske i Randers for at købe netop en ergonomisk køkkenkniv til et ældre familiemedlem – så til ældre borgere vil det ofte være en kærkommen fødselsdagsgave eller julegave.
De fleste typer af køkkenknive kan leveres som en serie, så du kan få en brødkniv, køkkenkniv, grøntsagskniv, frugtkniv og urtekniv med samme vinkling og håndtagstype. Blandt brugere af de ergonomiske knive, ser vi ofte personer med gigt i hænder og arme og andre som har udfordringer f. eks. seneskedebetændelse og andre nedsatte funktionsevner. Med de ergonomiske greb og knivens vinkling skal du ikke længere bruge så mange kræfter og får en bedre styring og kontrol over tingene, når du skal skære brød, kød og frugt og grønt. På den måde kan du aflaste og skåne dine håndled og fingre.
Vi møder ofte også personer, som arbejder i fødevareindustrien og som har mange skæreformål i løbet af dagen. De efterspørger en god ergonomisk køkkenkniv, som kan aflaste dem både på og langt sigt og være med til at forebygge overbelastningsskader og nedslidning af hænder og arme.